Search icon
Tilbage til projektoversigt

Udviklingskoncept for Thorsbro Vandværk

Hvad skal Thorsbro Vandværk være i fremtiden? Det spørgsmål hjalp vi Ishøj Kommune med at besvare over to omgange – i 2023 og 2024 – i kølvandet på HOFORs flytning af driften til en ny og mere tidsvarende bygning et andet sted på grunden.

Thorsbro Vandværk er opført i 1906-09 og ligger i tre fredede bygninger midt i det naturskønne landskab i Ishøj Kommune. Vandværket har mistet sin oprindelige funktion, men med sin særlige kulturhistoriske værdi og karakterfulde arkitektur har det potentiale som samlingspunkt og nyt mødested.

Derfor inviterede Ishøj Kommune BARK Rådgivning til at undersøge værkets udviklingspotentiale og kortlægge mulighederne for at aktivere de tre fredede bygninger fremover.

BARK Rådgivning bistod Ishøj Kommune i to faser:

1. Koncept og realisering (2023)

Først udviklede vi en analyse, koncept og realiseringsstrategi for det kulturhistoriske anlæg. Arbejdet omfattede:

  • En vurdering af potentialer for fremtidig brug

  • Udvikling af et bærende koncept for stedet

  • Overvejelser om organisering og forretningsmodel

  • En realiseringsstrategi med anbefalinger til næste skridt

2. Thorsbro:Værk – vision, indhold og modning (2024)

I forlængelse af det første projekt blev vi hyret ind igen til at konkretisere visionen og lægge grunden for realisering. Her leverede vi:

  • Markedsanalyse og interessentafdækning

  • Udvikling af indholdsaktiviteter og temaer

  • En procesplan for den videre udvikling og igangsættelse

I begge faser arbejdede vi tværfagligt og stedssensitivt med afsæt i både brugere, bygningsarv og marked – og med målet om at gøre Thorsbro til et samlingspunkt for lokal kultur, læring og fællesskab.

Foto: Vandværkets hovedbygning – det fredede Maskinhus. Vandværket er tegnet af Andreas Fussing, som for en tid var ansat på Martin Nyrops tegnestue.

Fakta
Sted Ishøj

Ydelse Kulturbyggerier
Analyser og evalueringer
Bystrategi og landdistrikter

Kunde Ishøj Kommune

Projektperiode 2023

Kontakt Mette Levring
Landskabsarkitekt og projektansvarlig rådgiver
mette@b-a-r-k.dk
+45 3057 6009

Læs mere om
Kulturbyggerier
Læs mere om
Analyser og evalueringer
Læs mere om
Bystrategi og landdistrikter