Kampagnesekretariat for Drøn på skolegården
Nytænkende skolegårde skal invitere til mere leg og bevægelse
Stadig flere børn og unge bliver ramt af fedme og har på sigt en større risiko for at udvikle livstilssygdomme som følge af dårlig kost og mangel på motion. De rører sig for lidt i både fritid og skole, og mange når slet ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag. Det påvirker ikke alene børnene og de unges sundhed, men også deres indlæringsevne.
Da børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen, er der basis for at se på, hvordan skolens rammer – og hermed skolegården – kan invitere til leg og bevægelse.
Invitation til skoler og kommuner
Kampagnen ’Drøn på skolegården’ var et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, samt Syddansk Universitet.
Kampagnen inviterede kommuner og skoler til at byde ind med visioner for, hvordan deres skolegårde kunne genopfindes med fokus på leg og bevægelse.
BARK var sekretariat og håndterede ansøgninger fra de mange skoler, gennemførte udviklingsforløb for de udvalgte projekter og faciliterede samarbejdet mellem kampagnens parter.
Foto: Leif Tuxen/Drøn på skolegården
Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Kræftens Bekæmpelse
Ydelse Proces og partnerskaber
Kunde Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse
Projektperiode 2012-2018
Kontakt Susanne Abildgaard Rud
Antropolog og seniorrådgiver
susanne@b-a-r-k.dk
+45 2091 7112
Relateret:
Læs mere omProces og partnerskaber