Evaluering af ildsjæleprojekter
Hvordan måler man værdien af det, der ikke kan tælles?
Realdania har i over 20 år støttet projekter, der skaber livskvalitet i det byggede miljø – ofte i tæt samspil med engagerede ildsjæle og lokalsamfund. Men hvad sker der, når snoren er klippet, og støtten er udbetalt? Hvordan evaluerer man effekterne af arkitektur, der ikke kun handler om mursten og kvadratmeter – men om fællesskaber, liv og lokal udvikling?
BARK Rådgivning hjalp Realdania med at udvikle og teste et kvalitativt evalueringsdesign, målrettet projekter drevet af ildsjæle i det byggede miljø. Evalueringen fokuserede på både de fysiske resultater og de økonomiske, kulturelle, sociale og miljømæssige effekter, som disse projekter skaber over tid.
I arbejdet trak vi på vores tværfaglige viden inden for antropologi, arkitektur og procesdesign – og ikke mindst vores indgående erfaring fra rollen som kampagneleder og sekretariat for Realdanias ildsjæleindsats Underværker.
Vi bidrog bl.a. med:
- Udvikling og test af evalueringsdesign
- Indsamling og kvalificering af data gennem kvalitative metoder
- Analyse og syntese af effektspor på tværs af projekter
- Levering af ny viden om, hvordan ildsjæleprojekter skaber værdi i bred forstand
Evalueringen indgik som del af Realdanias strategiske arbejde med at dokumentere og forstå virkningen af deres filantropiske indsats.
Ydelse Analyser og evalueringer
Proces og partnerskaber
Kunde Realdania
Projektperiode 2021
Kontakt Susanne Abildgaard Rud
Antropolog og seniorrådgiver
susanne@b-a-r-k.dk
+45 2091 7112
Relateret:
Læs mere omAnalyser og evalueringer Læs mere om
Proces og partnerskaber