Bygningsanalyse af Maltfabrikken Ebeltoft
I hjertet af Ebeltoft troner en gammel rødkalket maltfabrik med kamtakker, skorstene og sjæl. I en årrække havde det ikoniske fabriksanlæg været lukket ned, efter maltkøllerne blev slukket i 1998. En gruppe lokale visionære ildsjæle reddede de tomme og forfaldne bygninger fra nedrivning med visionen om at skabe et dynamisk center for kreativt erhverv og kultur.
BARK hjalp gruppen med en bygningsanalyse med overblik over fabriksanlæggets bevaringsværdier og vedligeholdelsestilstand.
Analysen skitserede muligheder og udfordringer for at genanvende maltfabrikken i forhold til det overordnede koncept, og den lå til grund for realiseringen af en større transformation af bygningen, som stod færdig i juni 2020.
I dag er Maltfabrikken et sprudlende multifunktionelt mødested, hvor kunst, kultur og erhverv indgår i nye frugtbare forbindelser og fællesskabende projekter. Her kan man dyrke fællesskabet, hvad enten det foregår omkring stedets mange aktiviteter, i biblioteket eller i spisehuset over en øl fra Maltfabrikkens eget mikrobryggeri.
Foto: Realdania/Jens Markus Lindhe
Kunde Ejendomsfonden - Maltfabrikken og Realdania
Projektperiode 2012-2015
Kontakt Birgitte Svarre
Adm. direktør
svarre@b-a-r-k.dk
+45 2234 8786