Search icon
Tilbage til projektoversigt
nationalparker-turisme-management

Rapport – Friluftsliv i Norden

Stadig flere turister vil besøge de nordiske nationalparker. Så hvordan beskytter vi naturen, samtidig med at vi skaber de bedste muligheder for at opleve den? Det har vi undersøgt for Nordisk Ministerråd.

Friluftslivet i Norden er under pres: Naturen bliver brugt mere end før og på nye måder, og nye aktiviteter og brugergrupper er kommet til. Derfor er der brug for værktøjer og inspiration til, hvordan man kommer de nye tendenser i møde. Og til, hvordan man skaber oplevelser, som ikke tærer for hårdt på de unikke naturområder og kulturmiljøer, men tværtimod beskytter og formidler dem på nye måder.

For Nordisk Ministerråd har BARK undersøgt, hvordan turisme påvirker landskabet, besøgsoplevelsen og lokalsamfundet i og omkring de nordiske nationalparker og UNESCO-områder, og hvordan de nordiske nationalparker har udviklet forskellige løsninger til at skabe bedre visitor management.

Resultatet er en casebaseret rapport, der analyserer og beskriver løsninger som fx wayfinding, ruteføring, formidling og nye samarbejdsmodeller, der beskytter naturen og samtidig øger attraktionsværdien.

Projektet bygger på et tæt samarbejde med Thingvellir Nationalpark i Island, Nationalpark Vadehavet i Danmark og Jotunheimen Nationalpark i Norge.

Læs mere og hent rapporten her

Fakta
Sted Norden

Ydelse Analyser og evalueringer

Kunde Nordisk Ministerråd

Projektperiode 2018

Kontakt Louise Work Havelund
Etnolog og seniorrådgiver
louise@b-a-r-k.dk
+45 2247 5030

Læs mere om
Analyser og evalueringer