Investeringsfremme for danske kyst- og naturturismedestinationer
Skal dansk kyst- og naturturisme følge med udviklingen i konkurrerende destinationer, er investeringsfremme afgørende. Mens større investeringer i ny kapacitet i dansk turisme har været fraværende i flere år, er der investeret massivt i konkurrerende destinationer i Nordtyskland.
Dansk turisme er i vækst, og flere steder oplever man kapacitetsproblemer i højsæson og ferier. Samtidig er en del af den eksisterende kapacitet utidssvarende, særligt inden for feriehuse og campingpladser. For at nå vækstmålene i den nationale turismestrategi er det derfor afgørende, at der udvikles ny markedsrelevant kapacitet, og at eksisterende kapacitet udvikles og opgraderes.
Sammen med projektudvikler og rådgiver Lars Bernhard Jørgensen hjalp BARK Rådgivning med at udarbejde et professionelt og stedsspecifikt prospektmateriale målrettet investorer, operatører og developere. Vi bidrog ved at identificere og beskrive koncepter for mulige udviklingsprojekter til at danne grundlag for videre dialog og samarbejde med relevante investorer, operatører og udviklere. Derudover udarbejdede vi et besøgskoncept til at sikre professionelt koordineret organisering af besøg fra investorer, operatører og udviklere.
Opgaven var fokuseret på de tre vækstprojekter i Varde/Ringkøbing-Skjern, Blokhus/Løkken og Djursland/Aarhus, som er led i strategien om at opbygge stærke destinationer på tværs af feriesteder med kritisk masse.
Foto: Bjarke Hvorslev Jensen og Jakob Gjerluff Ager
Ydelse Analyser og evalueringer
Kunde Dansk Kyst- og Naturturisme
Projektperiode 2018-2019
Kontakt Kira Maria Svankjær
Arkitekt og seniorrådgiver
kira@b-a-r-k.dk
+45 2231 5973
Relateret:
Læs mere omAnalyser og evalueringer