Search icon
Tilbage til oversigt
Nyheder

Seneste nyt om bl.a. projekter, kampagner, begivenheder og jobmuligheder i BARK.

12.03.2021

Susanne Rud er ny seniorrådgiver i BARK

Antropolog Susanne Rud er udnævnt til seniorrådgiver i BARK.

Susanne har været en del af BARKs rådgiverhold siden 2019 og med sin passion og stærke engagement har hun taget både os og vores kunder og samarbejdspartnere med storm. I sit arbejde har Susanne bl.a. haft fokus på frivillighed, bosætning, borgerinddragelser og udvikling af analyser og helhedsplaner for en lang række kommuner, styrelser og fonde. Og som kampagneleder på Realdanias ildsjælekampagne, Underværker, har hun solid erfaring i at inspirere og samarbejde med frivillige ildsjæle og organisationer.

Susanne ved, hvad der driver fællesskaber og tilhørsforhold til steder, og hun har stor erfaring med at designe inddragende processer, der skaber engagement, forankring og nye samarbejder med udgangspunkt i lokale ressourcer og stedets potentialer.

I sit arbejde trækker Susanne på metoder inden for etnografi, designtækning og brugerinddragelse. Og hun har stor viden om kommunikationsindsatser, og om hvad der engagerer forskellige interessenter og målgrupper.

Tillykke med din nye rolle, Susanne!