Tilbage til oversigt
Foto af Nationalmuseet fra Stormgade
Viden

Vi skriver om det felt, vi arbejder i. Fra byudvikling  og planlægning til alternative boligtypoliger. Og fra natur- og friluftsliv til borgerinddragelse og museer.

06.09.2022

Partnerskabet og fyrtårnsarkitekturen er vigtig for udviklingen af kulturinstitutioner

Vores eksperter i kulturbyggeri deltog i Kulturmødet Mors og noterede sig to stærke tendenser i udviklingen af vores kulturinstitutioner, og én der glimrede ved sit fravær. Det er tid til at fokusere på, hvordan vi kan fremtidssikre vores kulturinstitutioner – allerede i planlægningen af nye (om)bygninger.

Vores eksperter i kulturbyggeri  noterede sig to tendenser i udviklingen af vores kulturinstitutioner på Kulturmødet Mors. Den ene handler om de fysiske rammer. Den anden om måden, vi organiserer os på, når indholdet skal udvikles og gøres relevant for flere end det typiske publikum.

Til gengæld manglede der, ifølge vores ekspert i kulturbyggerier og seniorrådgiver, Caroline Lørup, en vigtig samtale om, hvordan vi – allerede i planlægningen af nye kulturbyggerier – kan sikre fleksible og langtidsholdbare løsninger. En samtale, der er helt nødvendig i branchen, hvis kulturtilbuddene og deres rammer skal være relevante ikke kun i dag og om 10 år, men også om 100 år og 200 år. Dyk ned i de tre pointer her:

  1. Tænk gerne i fyrtårnsarkitektur, men forstå fyrtårn rigtigt
    I år flyttede samtalen om arkitekturen ind på Kulturmødet. En forandring i forhold til tidligere år, hvor fokus ikke har været på de fysiske rammers betydning for kulturoplevelserne.En væsentligt tema, i årets debatter, var fyrtårnsarkitekturen.Der var konsensus om, at tiden er løbet fra ideen om, at en stjernearkitekt og hans/hendes nye mesterværk er redningsplanken for ethvert museum eller enhver kommune med vigende besøgs- eller befolkningstal.Til gengæld har vi stadig brug for fyrtårne – også inden for kulturbyggerierne – hvis de bliver tænkt indefra og ud, med udgangspunkt i stedet, identiteten, historien og transformationen.

    Maltfabrikken i Ebeltoft er et eksempel på vor tids fineste fyrtårnsarkitektur inden for kulturbyggerierne. Transformationen af den røde fabrik har revitaliseret et helt område. Her var bygningen fra start markant, og de nye arkitektoniske greb formår på én gang at underkaste sig og løfte stedets historie og potentiale – ikke omvendt. Mere af det i fremtidens kulturbyggerier!

  2. Partnerskaber er nøglen til nyt publikum
    Et andet stort tema på Kulturmødet var partnerskaber og måden vi organiserer os på, når kulturinstitutioner skal udvikle sig. Mange gør i disse år et ihærdigt forsøg på at åbne op for nye målgrupper og blive relevant for flere, hvis ikke lige frem alle i samfundet. Det giver god mening, for det er veldokumenteret, at kunst og kulturarenaen kan tilbyde en masse positivt til langt flere end det smalle segment, der i dag udgør den typiske publikumsprofil.For mange kulturinstitutioner er det dog svært at finde nøglen, der får nye målgrupper til at træde ind ad deres dør. Lytter vi til Kulturmødet – og BARKs erfaringer fra arbejdet med kulturinstitutioner i øvrigt – så ligger nøglen dog i partnerskabet og i det stærke, gensidige samarbejde med utraditionelle aktører.

    Eksemplet siger, at det giver kæmpe værdi at åbne op for en respektfuld og gensidig værdiudveksling med dem, der har føling med – og en indgangsbillet til – målgruppen, du vil tiltrække. Hvis I tager jer tiden til at trække nye folk og fagligheder ind i dansen, giver det helt nye perspektiver på både målgruppen og stedets indhold, tilbud og relevans. ”Partnerskaber for partnerskabets skyld”, som direktøren for Det Kongelige teater, Kasper Holten, så fint udtrykte det.

  3. Temaet der glimrede ved sit fravær: Det fremtidssikrede kulturbyggeri
    Et emne, der til gengæld ikke blev drøftet på Kulturmødet, var den langtidsholdbare kulturinstitution og vigtigheden af at få tænkt fleksibilitet ind i både planlægningen og programmeringen af nye kulturbyggerier.I dag bliver kulturbyggerier ofte stramt programmeret i forhold til den funktion, vi kan forestille os kulturinstitutionen skal udfylde. Men hvordan sikrer vi, at de kulturinstitutioner, vi bygger i dag, også kan leve og trives om 50, 100 og måske 200 år? Det er måske godt for anlægsbudgettet på den korte bane at bygge stramt og specifikt, men er det også holdbart på den lange?

    Lad os starte samtalen om, hvordan vi allerede i planlægningen og programmeringen af vores kulturbyggerier får sikret, at de også kan tilgodese fremtidens behov.

Portræt af Caroline Lørup, seniorrådgiver i BARK
Caroline Lørup
Antropolog og seniorrådgiver

+45 2889 1707
caroline@b-a-r-k.dk