Hærvejen har meget mere at byde på end historiens vingesus

Da landskabsarkitekt Mette Levring vandrede på Hærvejen sidste sommer, oplevede hun en stor kløft mellem dét hun oplevede på den populære vandrerute, og den historie, hun var blevet fortalt på forhånd. Derfor valgte hun at bruge et halvt år og sit speciale på at undersøge, hvordan man kan bygge en ny og nutidig fortælling op om Hærvejen med udgangspunkt i rutens store landskabelige kvaliteter og rytme. Vi bringer her et interview med Mette Levring, der i dag er rådgiver i BARK, og som har sagt ja til at dele ud af sin viden fra specialet ”The Scenery of Hærvejen – a Study of a Recreational Trail and its Landscape Qualities”

Hvorfor valgte du at skrive speciale om den populære vandrerute Hærvejen?

Da Corona ramte foreslog jeg nogle veninder at tage på cykelferie langs Hærvejen. Jeg var blevet opmærksom på ruten gennem mit arbejde her i BARK, hvor vi lavede en foranalyse, der vækkede min nysgerrighed. Men da jeg stod på Hærvejen, syntes jeg ikke oplevelsen stemte overens med brandingen. Jeg troede, jeg skulle opleve Danmarkshistorien, for materialet om vandreruten fokuserer hovedsageligt på den historiske værdi. Men historien fylder ikke så meget, når du vandrer på ruten. Det gør landskabskvaliteterne til gengæld – og dem har ruten sindssygt mange af.

Blev du skuffet?

Jeg blev faktisk positivt overrasket over hele oplevelsen, men det var tydeligt for mig, at der manglede et helt lag i fortællingen om Hærvejen. Det er som om ruten ikke har selvtillid nok til at fortælle om sig selv. ”Kom til mig og se den danske natur inde fra” kunne den råbe højt. Derfor valgte jeg at bruge mit speciale på at lave en kortlægning af landskabskvaliteterne og rytmen på et udvalgt stykke af Hærvejen.

Hvad fandt du ud af?

Jeg genbesøgte Hærvejen – ikke som turist – men med landskabsarkitektens briller og undersøgte både vandre- og cykelsporet. Og denne gang lavede jeg en landskabsregistrering med udgangspunkt i sanseindtryk. Jeg tog noter af taktile og visuelle indtryk, lavede skitser og fotograferede, når jeg oplevede et skift i landskabet. Det blev tydeligt, at ruten har ret vilde naturkvaliteter. Den bevæger sig overordnet gennem tre forskellige istidslandskaber og viser dermed en bred pallette af den danske natur. De mange skift i landskabet og de rum, du går igennem, gør ruten vildt interessant at gå på. Samtidig er der flere perler langs ruten, som er ret unikke. Et kig ud over en sø fra islandsskabet. Et ophold i et hedelandskab. Som vandrer er du hele tiden underholdt.

Så hvad er problemet – den historiske fortælling om Hærvejen er vel både god og sand – og din oplevelse som både landskabsarkitekt og turist var god?

Problemet er, at der i dag mangler et sprog for at formidle den fulde oplevelse af Hærvejen og dens kvaliteter. Mit speciale prøver at kategorisere naturoplevelserne og fortælle om dem. Jeg rammesætter landskabsoplevelsen, og dermed vil det fx være let at lave en guide, der fortæller vanderen, hvad han eller hun skal lægge mærke til i landskabet. Det kan være svært at afkode og relatere til, at der engang har vandret en hær på den asfalterede landevej. Til gengæld er det let at afkode landskabet eller lyden af det underlag du går på – den forandre sig alt efter om du er på heden eller i skoven. Og lægger du først mærke til det, kan du blive klogere på, hvorfor både landskabet og din oplevelse skifter.

Så mener du man bør trække historien helt ud af fortællingen om Hærvejen som vandrerute?

Nej, men man skal lægge til. Naturkvaliteterne og de historiske kvaliteter er jo ikke modstridende. Al natur er oparbejdet i Danmark. Men måske det vil være interessant for flere at fortælle om Hærvejen som både og – naturen og historien går hånd i hånd.

Hvad burde folk, der arbejder med vandreruter i Danmark tænke over?

Det vil være fedt med en opmærksomhed omkring, hvordan man kan hjælpe folk igennem de naturkvaliteter, de kommer til at opleve. Og her tænker jeg ikke kun på en beskrivelse af udsigtspunkter. Det er også interessant at arbejde med rytmer – altså det flow, du oplever som vandre. En vandrerute er et forløb og derfor får den en rytme.

Hvad er hærvejens rytme?

Hærvejens rytme kan deles i to. Cykelruten havde et mere langsomt flow, en rolig rytme, selvom du bevæger dig hurtigere end når du går. I vandreruten var der hurtige skift. Den føltes diffus. Som en jazzrytme. Det burde alle vide og opleve.