Search icon
Tilbage til oversigt
Viden

Vi skriver om det felt, vi arbejder i. Fra byudvikling  og planlægning til alternative boligtypoliger. Og fra natur- og friluftsliv til borgerinddragelse og museer.

21.03.2022

Genopretning af natur kræver blik for kultur

Biodiversitetskrisen raser, og FN har udråbt dette årti til ”UN decade on Ecosystem Restoration”. Det kræver et opgør med en bagudskuende tilgang til naturgenopretning. Landskabsarkitekt Kristian Langæble Pedersen er dykket ned i FNs principper for god genopretning og har undersøgt, hvordan de spiller sammen med den danske praksis.

Naturen og økosystemer er presset over hele verden, også i Danmark. Derfor har FN sat fokus på at få genoprettet verdens økosystemer inden 2030. Dertil, har de udviklet 10 principper, der kan guide arbejdet og indsatserne. De 10 principper peger bl.a. på, at der er behov for en holistisk tilgang til genopretning – ikke et snævert syn på at genskabe den oprindelige natur.

”Ifølge FN er det essentielt for arbejdet med at genoprette verdens økosystemer, at vi samtidig anerkender og understøtter den lokale kultur, historie og aktivitet. Det betyder, at naturen ikke for en hver pris skal føres tilbage til dét, den var engang” fortæller Kristian Langæble Pedersen, landskabsarkitekt og rådgiver i BARK Rådgivning og uddyber:

”Når du laver genopretning, så piller du i sagens natur ved steder, som mennesker allerede er en del af. Hvis du pludselig fjerner de folk og den aktivitet, der er på stedet, opstår der let modstand og interessekonflikter. Inkluderer du kulturen i stedet, kan der til gengæld blive genetableret en vigtig relation mellem mennesker og natur. En relation, der styrker vores forståelse af, hvordan vi mennesker påvirker og passer på vores økosystemer,” uddyber Kristian Langæble Pedersen.

I Danmark har vi flere gode eksempler på, hvordan genopretningen af økosystemer kan gå hånd i hånd med både produktion og rekreative aktiviteter. Kristian Langæble Pedersen har undersøgt grebet i to markante genopretningsprojekter i nyere tid, nemlig genopretningen af Filsø og Vester Nebel Å. Begge steder har der – som i FNs principper for god genopretning – været en anerkendelse af, at natur og kultur ikke kan adskilles helt. Særligt ved Vester Nebel Å, er der høstet vigtige erfaringer med at opretholde både kulturen og historien på stedet.

Oprindelig natur kan betyde tab af kultur
Ved Vester Nebel Å blev hele økosystemet svækket, da man anlagde vandkraftværket Harteværket i 1920. Dengang var værket en kæmpe samfundsmæssig gevinst. Det producerede strøm og endda på en måde, der var mere bæredygtig end den traditionelle opgravning af tørvemos.

Men Harteværket krævede en omlægning af Vester Nebel å – en omlægning, der blev fatal for de naturlige processer – bl.a. for havørredens adgang til gydepladser. Derfor har man lokalt arbejdet med at genoprette de kritiske økosystemer.

Et af de store spørgsmål var, om beslutningen om at genoprette naturen også var en beslutning om at lukke Harteværket.

”Hvis man havde ønsket at vende tilbage til åens oprindelige forløb og natur, skulle Harteværket lukke og slukke. Det ville være et stort tab og en total underminering af den lokale stedsidentitet og kulturhistorie, for lokalt er samfundet knyttet til værket som arbejdsplads, fortælling og bygningsværk” fortæller Kristian Langæble Pedersen og fortsætter:

”Men lokalt fandt man en anden vej frem, der sikrer både naturen og kulturhistorien.”

 

Til venstre: Havørreder kan igen svømme uhindret ud i yderkrogene af Vester Nebel Å og gyde, efter etablering af en faunapassage ved Ferup Sø i 2008. Til højre: Harteværkets produktionsbygninger blev fredet i 2001. I dag producerer det stadig strøm fra vandkraft og fungerer derudover som formidlings- og videnscenter. Foto: Kristian Langæble

 

Harteværket pumper stadig
Ved Vester Nebel Å har kommunen og de lokale foreninger og organisationer kæmpet for at genoprette økosystemet og samtidig opretholde Harteværket. Og det lykkedes. Ved at etablere en ny faunapassage har man fået genskabt 40 km uhindret vandløb til gavn for havørreden og andre vandløbsdyr.

Faunapassagen reducerer vandmængden til værket med 60 %, men sikrer en fortsat produktion af strøm fra Harteværket, som derudover har genfundet sig selv som et nyt formidlings- og undervisningscenter. Der er samtidig blevet bygget bro imellem kulturen og naturen gennem nye oplevelsesstier i landskabet, der formidler og forbinder landskabshistorien, kulturhistorien, biologien og Kolding by.

”Ved Vester Nebel Å er de lykkedes med at skabe en ny opmærksomhed omkring naturen ved at forbinde den med Harteværket, historien og byen. På den måde er der opstået en helt ny lokal fortælling og interesse for områdets natur. En interesse, der formentlig ikke var opstået, hvis man havde insisteret på at føre åen tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og dermed lukket Harteværket helt,” pointerer Kristian Langæble Pedersen.

Genopretningen af økosystemet omkring Vester Nebel Å og Harteværket et vigtigt eksempel på, hvordan man kan sikre kritiske økosystemer uden at slette kulturhistorien og mennesker fra landskabet. Helt i overensstemmelse med FNs 10 principper.

 

FN’s 10 principper der skal guide ”UN decade on Ecosystem Restoration”. Kilde: Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO)International Union for Conservation of Nature’s Commission on Ecosystem Management (IUCN CEM)Society for Ecological Restoration (SER)

 

 

Hvis du ønsker at vide mere om FNs principper for genopretning af økosystemer eller danske eksempler på nye naturgenopretningsprojekter er du velkommen til at kontakte landskabsarkitekt og rådgiver Kristian Langæble Pedersen.

Artiklen er baseret på en samtale hen over Kristians speciale Nature - Culture - Future, som er skrevet ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Science, KU i august- december 2021. Specialet er bl.a. baseret på feltstudier og interviews med Naturstyrelsen, Kolding Kommune, natur- og kulturformidlere, lodsejere, organisationer og foreninger.