Seneste nyt om bl.a. projekter, kampagner, begivenheder og jobmuligheder i BARK.
Danmarks natur skal bindes bedre sammen
Den danske natur byder på et væld af unikke oplevelser, men det kan være svært at komme ud i den. I de seneste årtier er halvdelen af landets markveje, der ofte tjener som adgangsveje til naturen, blevet nedlagt. Og vil man på en længere vandretur, må man ofte ty til de asfalterede landeveje.
Så hvordan kan man skabe flere og bedre stier og ruter, så flere kan kan opleve den danske natur, både til lands og til vands? Det sætter et nyt initiativ fra Friluftsrådet fokus på.
I BARK er vi godt i gang med en forundersøgelse, der skal afdække eksisterende stikoncepter fra ind- og udland, udvikle anbefalinger til en certificering af ruter og stier og komme med forslag til, hvordan lokale og regionale aktører kan løfte de ruter, som allerede findes.
Forundersøgelsen laver vi sammen med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet samt Skovskolen Videncenter for Friluftsliv, og resultatet ligger klar til februar 2019.