Search icon
Tilbage til oversigt
Nyheder

Seneste nyt om bl.a. projekter, kampagner, begivenheder og jobmuligheder i BARK.

22.03.2021

BARK søger skarp studentermedhjælper til grafisk design

Interesserer du dig for grafisk formidling? Tænker du kreativt, og vil du gerne arbejde med dit fag i et tværfagligt miljø - i tæt samarbejde med arkitekter, antropologer, sociologer, geografer og kulturformidlere?

BARK søger en knivskarp studentermedhjælper med interesse for grafisk formidling og arkitektur.

Vi er en tværfaglig rådgivningsvirksomhed med fokus på strategisk udvikling af steder – fra bygninger til byer til hele landskaber og regioner. Vi skaber det strategiske grundlag for levedygtige steder på landet og i byerne i spændings­feltet mellem det enkelte projekt og den samlede strategi. Og vi arbejder i hele landet og sætter vores aftryk på alt fra Vestkysten, Folketinget og Nationalmuseet til mindre landsbyer, nationalparker og bysamfund.

Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at afprøve og udvikle din faglighed, og du vil indgå aktivt i teams og opgaveløsning.

Vi tilbyder:

  • forskelligartede opgaver i tværfaglige teams
  • en dynamisk arbejdsplads
  • mulighed for at prøve din faglighed af i praksis
  • smukke og inspirerende rammer for arbejdet i Skoubogade i hjertet af København

Vi forestiller os, at:

  • du studerer grafisk design, arkitektur eller lignende
  • du har en skarp profil, men også har lyst til at bruge dine kompetencer tværfagligt
  • du har et skarpt visuelt blik og brænder for grafisk arbejde
  • du arbejder selvstændigt og er initiativrig og nysgerrig
  • du har et indgående kendskab til Adobes designprogrammer

Opgaverne aftaler vi i fællesskab, men kan omfatte fx grafisk opsætning af rapporter, tilbud, diagrammer og modeller samt idé- og konceptudvikling.

Læs om stillingen her

Ansøgningsfrist er mandag den 26. april 2021.

Samtaler afholdes løbende.