Seneste nyt om bl.a. projekter, kampagner, begivenheder og jobmuligheder i BARK.
BARK søger praktikant til foråret 2021
Hos BARK Rådgivning er vi specialiserede rådgiver i strategisk udvikling af steder. Vi arbejder bl.a. med strategier, udviklingsplaner, turisme forretningsudvikling, borgerinvolvering, landdistriktsudvikling, events og kommunikation.
Som praktikant får du:
- Et afvekslende og lærerigt job i en specialiseret rådgivningsvirksomhed
- Et praktikforløb med løbende sparring og fokus på din faglige udvikling
- Udfordrende arbejdsopgaver, hvor du vil indgå aktivt i teams og opgaveløsning fra start til slut
- En dynamisk arbejdsplads i et tværfagligt miljø
Vi forestiller os, at du studerer fx sociologi, antropologi, etnologi, planlægning eller lignende på universitet, men vi er interesserede i studerende fra alle de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag og tilskynder alle, der brænder for at udvikle steder til at søge.
Din profil:
- Du er god til at formulere dig på skrift
- Du har interesse for strategisk udvikling af steder og for udvikling af det byggede miljø
- Du har en udpræget analytisk sans og kan tænke strategisk
- Du arbejder selvstændigt og engageret og er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer
- Du brænder for at blive en del af et tværfagligt og projektorienteret miljø
- Du har din metodiske værktøjskasse på plads og vil gerne prøve den af som rådgiver i en lille konsultentvirksomhed
Projektperioden starter mandag den 11. januar 2021, og arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen. Lønnen er 7000 kr. om måneden.
Hent hele stillingsopslaget her og læs, hvordan du søger
Vi glæder os til at høre fra dig senest mandag den 23. november kl. 12. Samtaler holdes løbende.
Vil du vide mere om stillingen og om at være praktikant hos BARK Rådgivning, er du velkommen til at kontakte Kirstine Cool.
STILLINGEN ER BESAT