Search icon
Tilbage til oversigt
Event

Arrangementet er afholdt

TALK & BARK_BAR 21.4: Jan Gehl og bymidterne

Vi er stolte over at kunne byde velkommen til den verdenskendte arkitekt, byplanlægger og forfatter Jan Gehl, når vi fredag den 21. april stiller skarpt på udviklingen af de danske bymidter. Bagefter er der fredagsbar.

De danske bymidter er under forandring. Det har de været mange gange gennem før, men som altid kræver det aktiv stillingtagen, planlægning og handling. For hvad skal bymidten være – og for hvem – når detailhandlen flytter ud? Og hvad betyder en levende bymidte overhovedet for mennesker, fællesskaber og byens kvalitet?

Jan Gehl stiller skarpt på emnet hos BARK fredag den 21. april kl. 15.30, mens vores direktør Birgitte Svarre sætter rammen for oplægget med afsæt i den virkelighed, som BARK møder i arbejdet med udvikling af store og mindre byer rundt om i hele landet.

Birgitte og Jan har en fælles fortid hos Gehl Architects, hvor de sammen har skrevet bogen Bylivstudier. Vi lægger derfor op til en videnstung, indsigtsfuld og venskabelig eftermiddag og afslutter TALK’en med en BARK_BAR. Bliv hængende og vend dagens pointer, morgendagens løsninger og alt det løse over en let forfriskning.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.

STED: BARK Rådgivning. Skoubogade 1, 2, 1158 København K.

DATO: 21. april

TID: kl. 15.30 til 16.30 – Dørene åbner kl. 15. Efter Jans oplæg vil der være fri snak i fredagsbaren.

Tilmelding via b-a-r-k.dk

Foto af Birgitte Svarre, adm. dir. i BARK rådgivning
Birgitte Svarre
Adm. direktør

+45 2234 8786
svarre@b-a-r-k.dk