Arrangementet er afholdt
BARK_TALK 23.8: Bevar bygningskulturen
Hvorfor bevarer vi kulturarv? Er vi er dygtige nok til at udpege det rigtige og bevarer vi nok? Og hvem skal vi involvere i udpegning af de bevaringsværdige bygninger og landskaber fremadrettet?
Onsdag den 23. august kl. 8-9.00 inviterer vi til BARK_TALK om emnet med planchefen i Københavns Kommune, Mads Monrad Hansen, professor Ellen Braae og ph.d-studerende Sofie Stilling fra Københavns Universitet.
Mads Monrad præsenterer kommunens bud på, hvordan de vil sikre en strategisk og helhedsorienteret tilgang til bygningskulturen og bevaring i den nye kommuneplanstrategi, der er i høring frem til den 29. september. Planchefen vil samtidig fortælle om resultatet og læringen af kommunens arbejde med ‘Byens Sjæl’ – et initiativ, der involverede borgerne i udpegninger af hovedstadens kulturarv, og som BARK var med til at drive.
Sofie Stilling og Ellen Braae introducerer derefter resultatet af den screening, de netop har lavet af de danske og internationale værktøjer til udpegning af vores kulturarv. Den peger på tendenser, mangler og et behov for at fokusere på både inddragelse af samfundet og på den ’relationelle karakter’, når bygninger skal udpeges. Forskerne uddyber deres pointer med afsæt i den aktuelle forskningsartikel ’Relational heritage: ‘relational character’ in national cultural heritage characterization tools’.
Efter oplæggene er det muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Dørene åbner i Skoubogade 1, 2. sal kl. 7.45.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
BARK_TALK: Bevar bygningskulturen 23/8
Vi starter kl. 8.00. Dørene åbner 7.45. Husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden kan få glæde af pladsen.
Strategisk kommunikation og seniorrådgiver
+45 2969 5248
anna@b-a-r-k.dk