Foranalyser og projektudvikling
Ikke alle gode idéer er bæredygtige, når de møder den virkelige verden, hvor kravene om et stærkt koncept, en bæredygtig forretningsmodel og en kompetent og effektiv organisation er høje. Et fagligt reality-check på projektet kan være det, der bærer idéen videre hos mulige samarbejdspartnere og investorer og i sidste ende gør, at den gode idé bliver til virkelighed.
Vi udarbejder foranalyser og projektudvikling, som tager afsæt i den enkelte bygning og det konkrete steds særlige muligheder.

Schackenborg Slot
Schackenborg Slot skal åbnes for turister og lokalbefolkning og styrkes som attraktion i Sønderjylland. BARK har udviklet en masterplan for udviklingen.Vores tilgang
Vi vurderer eksisterende bygningers genanvendelsespotentiale eller analyserer behovet for nybyggeri sammen med de lokale parter. Vi udvikler og kvalificerer den gode idé til et koncept, fysisk program og behov for anlæg og tester ideens holdbarhed og levedygtighed i forhold til marked, organisation, drift, anlægsøkonomi og finansiering.
Resultatet
Vi leverer et kvalificeret beslutningsgrundlag til fx organisationer, kommuner og fonde.

Medicinsk Museion
BARK har undersøgt mulighederne for, at Medicinsk Museion kan række ud til et nyt og bredere publikum og bruge stedets relationer til universitetsverdenen til at skabe et ’community’ omkring museet.
Nye rammer for Folketinget
BARK har undersøgt mulighederne for, om Folketinget vil kunne overtage Rigsarkivets bygninger og styrke Rigsarkivsgården som mødested, formidlingssted og arbejdsplads.
Ilulissat Isfjordscenter
BARK har rådgivet projektet med at udvikle et besøgssted og formidlingscenter i Ilulissat - fra første idé til realisering. Projektet blev bl.a. afsæt for finansiering af det ny isfjordscenter samt en international arkitektkonkurrence.Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med at kvalificere dit projekt?

Projektchef
(+45) 2426 4271
ida@b-a-r-k.dk