Projekter

Filtrer
Bygningsarv
Bytransformation
Civilsamfund
Ikke kategoriseret
Kulturbyggeri
Landdistrikter
Publikationer
Alfabetisk
Kronologisk
Vis alle
Icon Linkedin Icon Twitter Icon Facebook Icon Print Icon Mail

Børn- og Ungeliv i Nordhavn

Børn og unge

i Nordhavn

Nordhavn i København skal udvikles som en ny bydel frem mod 2050. De første beboere er flyttet ind, og når bydelen er fuldt udviklet, kommer den til at rumme ca. 40.000 indbyggere. Men hvordan kan den nye bydel tilbyde et attraktivt kultur- og fritidsliv for børn og unge? Og hvordan kan København Kommune skabe multifunktionelle rum og bygninger for flere brugergrupper?

Gennem erfaringsopsamlinger fra andre af hovedstadens nye bydele, og inddragelse af lokale børn og unge, foreninger og professionelle undersøger vi, hvordan det er at ’indtage’ et nyt byområde, hvad der fungerer og ikke fungerer, og hvilke behov og ønsker Nordhavns beboere har til det liv, der skal udfolde sig.

Projektet munder ud i en kvalitativt funderet erfaringsopsamling med input fra inspirerende cases og en grundig inddragelsesproces. Og vi udvikler en række anbefalinger til og principper for, hvordan man skaber rammerne for det gode hverdags- og fritidsliv for børn, unge og andre beboere.


Sted

København

Fokus

Bytransformation

Bytransformation

Fokus

Bytransformation

Bytransformation

Flere flytter til byerne. Det gælder ikke kun de største byer, men også de lokale bycentre. Samtidig oplever nogle provins- og lokalbyer tilbagegang. Ændringer i den måde vi bor, handler, arbejder og er sammen på, stiller nye krav til byernes fysiske miljø, og betyder at en stor del af byudviklingen sker i eksisterende byområder.

Vi har fokus på, hvordan man omstiller og udvikler byer og byområder til nye funktioner. Det kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, der inddrager stedets samlede potentialer – både det fysiske miljø, de sociale og økonomiske ressourcer og de immaterielle egenskaber. Og det kræver planer og strategier, som ikke er en færdig opskrift med et bestemt endemål, men en strategisk og dynamisk rettesnor for et steds fremtidige udvikling. 

Vi arbejder fra visions- og strateginiveau til konkrete planer:

  • Udviklingsstrategier
    Med udgangspunkt i det enkelte sted, skaber vi udviklingsstrategier som grundlag for fremtidige prioriteringer og som grundlag for udvikling og omstilling af både destinationer, bysamfund, hele kommuner og regioner.
  • Potentiale- og helhedsplaner
    En potentiale- og helhedsplan er en fleksibel, stærkt kommunikeret og mulighedsorienteret plan for et områdes udvikling, hvad enten det drejer sig om den historiske bymidte, forstaden, havneområdet, det funktionsforladte industriområde eller nye bydele der vokser op på bar mark.
  • Byrumsplaner
    Med byrumsplanen udvikler vi præcise og konkrete rammer for hvordan enkelte byrum eller mindre byområder, kan udvikles med udgangspunkt i stedets liv, rum og historier.

Ydelse

Udvikling af projekter

Sisimut

Udvikling af projekter

Udvikling

af projekter

Udvikling af projekter

Vi udvikler og kvalificerer ideer i det byggede miljø til holdbare projekter. Vi laver konceptudvikling, feasibility studies og forretningsplaner for nye projekter. Vi vurderer eksisterende bygningers genanvendelsespotentiale, vi udvikler og kvalificerer den gode idé til koncept og fysisk program og tester ideens holdbarhed og levedygtighed i forhold til marked, organisation, anlæg, økonomi, og finansiering.

Kunde

Københavns Kommune

Projektperiode

2019

Kontakt

Louise Work Havelund, seniorrådgiver, louise@b-a-r-k.dk, (+45) 5095 3444

Louise Work Havelund, seniorrådgiver

Louise

Work
Havelund

Seniorrådgiver, etnolog

Louise har mere end 10 års erfaring med at stå i spidsen for komplekse analyse- og udviklingsprojekter. Hun arbejder inden for by- og landdistriktsudvikling med særligt fokus på analyser, inddragelse, strategier, formidling, planer og realisering. Louises ekspertiseområder omfatter alt fra naturoplevelser, fritids- og friluftsliv til kulturbyggeri, tilgængelighed og inklusion, bofællesskaber, kirker og herregårde.

I BARK arbejder Louise desuden med kvalitativ brugerresearch og borgerinddragelsesprocesser.

Mail
Telefon
(+45) 5095 3444
LinkedIn