Tilbage til projektoversigt

Udstilling til Ilulissat

Sammen med JAC Studios udvikler BARK udstillingen til Ilulissat Isfjordcenter, der forventes at åbne i 2021. Udstillingen formidler fortællingen om isen, klimaforandringerne og livet ved isfjorden.

På Grønlands vestkyst ligger en af verdens mest produktive gletsjere Sermeq Kujalleq, der har sin udmunding i isfjorden ved byen Ilulissat. I 2004 blev isfjorden udpeget som UNESCO verdensarv og dermed fulgte også en forpligtelse til at formidle dette ganske særlige sted til de besøgende.

BARK Rådgivning har været en del af projektet siden 2012 og har bl.a. udviklet koncept og forretningsplan for det nye isfjordcenter.

I samarbejde med JAC studios udvikler BARK udstillingen til Ilulissat Isfjordcenter, der forventes at åbne i 2021. Byggeriet er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter og er placeret med udsigt til isfjorden, hvis dynamiske landskab af isbjerge vidner om de store naturkræfter og fortællingen om isen.

For at udvikle indhold og historier i udstillingen indhenter BARK løbende viden fra forskere og eksperter og kuraterer det i samarbejde med lokale borgere, undervisere og andre fagfolk.

Visualisering: Dorte Mandrup Arkitekter

Fakta
Sted Ilulissat, Grønland

Ydelse Foranalyser og projektudvikling

Kunde Qaasuitsup Kommunia, Grønlands Selvstyre og Realdania

Projektperiode 2018-2021

Kontakt Caroline Lørup
Seniorrådgiver (barsel)
caroline@b-a-r-k.dk
(+45) 2889 1707

Læs mere om
Foranalyser og projektudvikling