Strategisk planlægning for landsbyerne i Vesthimmerland
Langsigtet udvikling af landsbyer begynder med overblik, fælles viden og en stærk kobling mellem strategi og praksis.
Lige nu bidrager BARK med strategisk planlægning for landsbyerne i Vesthimmerlands Kommune, herunder analyse, dataindsamling og inddragelse af både lokale aktører og beslutningstagere.
Det sker i sammenhæng med kommunens igangværende samarbejde med landsbyerne, herunder områdefornyelser som lokale udviklingsplaner og med såvel planstrategien Vores Vesthimmerland som landdistriktspolitikken som strategisk ramme. Fokus er på helhed, sammenhæng og implementerbarhed, både for landsbyernes indbyggere og byrådet.
Flere metoder i brug
Empirisk bygger strategien på en metode-triangulering, hvor BARKs tværfaglighed bringes i spil med kvalitative interviews og fokusgrupper, GIS-kortlægning samt surveydata. På den måde funderes analysen på en empiri, der både har et bredt fundament og samtidig går i dybden.
Fem overordnede analyseparametre udgør den analytiske ramme, nemlig: service, landskab, civilsamfundsstyrke, bosætning og omstilling. Parametrene analyseres med blik for både tværgående sammenhænge og lokale potentialer og udfordringer, herunder landsbyernes rolle i kommunens samlede bymønster.
Strategi som grundlag for dialog, prioritering og fælles beslutninger
Analysen munder ud i handlingsrettede og implementerbare målsætninger. Og den formidles i et grafisk, letlæseligt spindelvævsformat til at understøtte dialog, prioritering og fælles beslutninger gennem præsentation og facilitering over for byråd, nøgleaktører og borgere.
Ydelse Bystrategi og landdistrikter
Kunde Vesthimmerlands Kommune
Projektperiode 2025-2026
Kontakt Marie Louise Hartvig Widding
Sociolog og seniorrådgiver
marielouise@b-a-r-k.dk
+45 4083 3506
Relateret:
Læs mere omBystrategi og landdistrikter