Search icon
Tilbage til projektoversigt

Kommunikationsstrategi for Rundetaarn

For Rundetaarn har BARK udviklet en kommunikationsstrategi og -plan i forbindelse med restaureringen af Observatoriets ikoniske kuppel. Målet var at sikre rettidig information – og samtidig forløse restaureringsprojektets potentiale som en fælles og engagerende fortælling om kulturarv, håndværk og videnskab. Projektet skabte grundlag for massiv national presseomtale og blev en folkelig begivenhed.

Hvordan kommunikerer man restaureringen af et nationalt vartegn, så både gæster, naboer, presse og københavnere føler sig informeret, inddraget og engageret?

Sammen med Rundetaarn undersøgte BARK, hvordan restaureringen af tårnets ikoniske kuppel kunne blive mere end et byggeteknisk projekt. Ambitionen var at udvikle en strategisk funderet kommunikationsindsats til at håndtere de praktiske konsekvenser af projektet – som fx midlertidig nedlukning – og samtidig styrke fortællingen om Observatoriet og Rundetaarn som en levende kulturinstitution.

Restaurering med fremtidsperspektiv

Rundetaarn er et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker. Restaureringen af Observatoriets kuppel er endnu et kapitel i en 400 år lang historie om forandring, vedligehold og udvikling. Så da kuplen skulles løftes ned for at blive restaureret, opstod også en sjælden mulighed for at give offentligheden indblik i det håndværk og den faglighed, der ligger bag bevaringen af vores fælles kulturarv.

Restaureringsprojektet gav mulighed for at bringe Observatoriets betydning, forbindelsen til universet og de videnskabelige opdagelser i spil på nye måder. Ikke blot som en nødvendig istandsættelse af vores fælles kulturarv, men som en anledning til at engagere flere i fortællingen om Rundetaarn, både historisk, arkitektonisk og kulturelt.

Strategi, plan og beredskab

For Rundetaarn udviklede BARK en kommunikationsstrategi med formål, målgrupper, kernefortælling og prioriterede indsatser. Med afsæt i en analyse af Rundetaarns interessenter, organisering og projektets milepæle hjalp vi med at skabe det strategisk grundlag for en sammenhængende formidlingsindsats.

Vi udarbejdede derudover en kommunikationsplan med idéer til koncepter, proces- og tidsplan samt anbefalinger til indhold på web og i presseberedskab. Og vi leverede et kriseberedskab til at klæde organisationen på ift. håndtering af kritiske spørgsmål, uforudsete hændelser etc. – med klare budskaber og anbefalinger til rollefordeling og handlinger.

BARK stod desuden for udvikling af basisindhold til presse og hjemmeside, herunder budskabspapir, faktaark, Q&A og pressemeddelelse, så Rundetaarn stod stærkt rustet i mødet med offentlighed og medier.

Projektet blev udviklet og gennemført i tæt samarbejde med Rundetaarns ledelse og nøglemedarbejdere gennem workshops, interviews og løbende sparring.

Foto: Malthe Ivarrson for Rundetaarn

Fakta
Sted København

Ydelse Kulturbyggerier

Kunde Rundetaarn

Projektperiode September 2025-januar 2026

Kontakt Anna Harpsøe Clausen
Geograf og seniorrådgiver
anna@b-a-r-k.dk
+45 2969 5248

Læs mere om
Kulturbyggerier