Tilbage til projektoversigt

Investeringsfremme

Skal vi nå de ambitiøse mål for dansk turisme, er der brug for yderligere professionalisering i arbejdet med investeringsfremme for danske kyst- og naturturismedestinationer. BARK har hjulpet med at lave et professionelt og stedsspecifikt prospektmateriale målrettet investorer, operatører og developere.

Investeringsfremme er afgørende for turismeudviklingen

Skal dansk kyst- og naturturisme følge med udviklingen i konkurrerende destinationer, er investeringsfremme afgørende. Mens større investeringer i ny kapacitet i dansk turisme har været fraværende i flere år,  er der investeret massivt i konkurrerende destinationer i Nordtyskland.

Dansk turisme er i vækst, og flere steder oplever man kapacitetsproblemer i højsæson og ferier. Samtidig er en del af den eksisterende kapacitet utidssvarende – særligt inden for feriehuse og campingpladser.

For at nå vækstmålene i den nationale turismestrategi er det derfor afgørende, at der udvikles ny markedsrelevant kapacitet, og at eksisterende kapacitet udvikles og opgraderes.

Prospektmateriale og besøgskoncept til investorer

Sammen med projektudvikler og rådgiver Lars Bernhard Jørgensen har BARK Rådgivning bistået med at lave et professionelt og stedsspecifikt prospektmateriale målrettet investorer, operatører og developere.

Vi har hjulpet med at identificere og beskrive koncepter for mulige udviklingsprojekter, som kan danne grundlag for videre dialog og samarbejde med relevante investorer, operatører og udviklere. Og ikke mindst har vi udarbejdet et besøgskoncept, som sikrer professionelt koordineret organisering af besøg fra investorer, operatører og udviklere.

Opgaven var fokuseret på de tre vækstprojekter i Varde/Ringkøbing-Skjern, Blokhus/Løkken og Djursland/Aarhus, som er led i strategien om at opbygge stærke destinationer på tværs af feriesteder med kritisk masse, som skal drive væksten i fremtiden.

Foto: Bjarke Hvorslev Jensen og Jakob Gjerluff Ager

Fakta
Sted København

Ydelse Viden og analyser

Kunde Dansk Kyst- og Naturturisme

Projektperiode 2018-2019

Kontakt Sara Line Bohn
Adm. direktør
sara@b-a-r-k.dk
(+45) 2046 9284

Læs mere om
Viden og analyser