Tilbage til projektoversigt

Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg vil genetablere og udbygge sin position med udgangspunkt i visionen om at blive Danmarks museum for havet. BARK har udarbejdet markedsanalysen, som undersøger potentialet og beskriver, hvad der skal til for at komme fra idé til virkelighed.

Fiskeri- og Søfartsmuseet har altid haft en tæt tilknytning til Esbjergs historie og erhvervsliv. Museet åbnede i 1968 som en markant og nyskabende spiller i det danske museumslandskab. I 1976 udvidede museet med et sælarie, og herfra gik det fremad. I 1993 havde museet over 200.000 besøgende årligt.

Nu ønsker Fiskeri- og Søfartsmuseet at genetablere og udbygge sin centrale position med udgangspunkt i visionen om at blive Danmarks museum for havet. Museet arbejder på at skabe nye fysiske rammer, der kobler bygningen med byen og havet og formidler menneskets relation til havet med afsæt i aktuelle problemstillinger som fx bæredygtighed.

BARK har udarbejdet en markedsanalyse, som undersøger potentialet og gevinsterne ved en eventuel udvidelse af  museets rammer.

Markedsanalysen tager afsæt i den aktuelle vision og ambition og indeholder en vurdering af, hvordan et nyt Fiskeri- og Søfartsmuseum kan indgå i værdikæden af attraktioner langs den jyske vestkyst. Og ikke mindst indeholder analysen en beskrivelse af nuværende og potentielle målgrupper for et gentænkt museum, en kortlægning af oplandet samt et casestudie-estimeret besøgstal for det fremtidige museum.

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fakta
Sted Esbjerg

Ydelse Foranalyser og projektudvikling

Kunde Fiskeri- og Søfartsmuseet

Projektperiode 2020

Kontakt Ida Christoffersen
Projektchef
ida@b-a-r-k.dk
(+45) 2426 4271

Læs mere om
Foranalyser og projektudvikling