Tilbage til projektoversigt

Udviklingsplan for Vestkysten

For første gang nogensinde har alle Vestkystens 11 kommuner og tre regioner arbejdet sammen om at udvikle og styrke vestkyst-turismen. Med Udviklingsplan for Vestkysten er det første skridt taget for en fælles og langsigtet udvikling langs hele den 550 kilometer lange kyststrækning.

Vestkysten skal være én samlet destination

Vestkysten er et yndet feriemål og har en stærk tiltrækningskraft, men ambitionerne rækker endnu længere. Gennem et samlet løft skal hele kysten være en af Nordeuropas mest eftertragtede kystdestinationer inden 2025.

Det kræver en ny tilgang. For nok har Vestkysten oplevet en tiltagende vækst i de seneste år, men vi halter stadig efter udlandet, og konkurrencen er massiv.

Med Partnerskab for Vestkystturisme arbejder 11 kommuner og tre regioner sammen om at udvikle og styrke turismen langs hele den 550 kilometer lange kyststrækning. Det er første gang, at Vestkysten er under udvikling som ét samlet produkt og én samlet destination. Og med den fælles Udviklingsplan for Vestkysten er retningen sat.

Ambitiøs plan sætter fælles retning

BARK har udviklet den ambitiøse udviklingplan for hele kyststrækningen sammen med kommunerne, de tre regioner, Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania.

Vi har afdækket og udpeget udviklingspotentialer langs kysten, og sammen med partnerskabet og erhvervslivet har vi skabt en forpligtende vision og strategisk plan, som sætter fælles retning og viser, hvor og hvordan den skal udvikles.

Læs mere om planen og hent den her i pdf

Fakta
Sted Vestkysten

Ydelse Strategier og planer

Kunde Partnerskab for Vestkystturisme

Projektperiode 2017 - 2018

Kontakt Sara Line Bohn
Adm. direktør
sara@b-a-r-k.dk
(+45) 2046 9284

Læs mere om
Strategier og planer