Tilbage til projektoversigt

Besøgscentre i Grønland

BARK har lavet en analyse med konceptbeskrivelse og projektoplæg til fire nye grønlandske besøgscentre. Målet er at styrke turismen.

Turismen i Grønland er i en positiv udvikling, og det grønlandske Selvstyre har i løbet af 2015 igangsat en række initiativer, der skal sikre fortsat vækst i turismen. Målet er at fremme et stærkt, professionelt og selvbærende turismeerhverv til gavn for et holdbart grønlandsk samfund.

Som en del af Selvstyrets arbejde med at styrke turismen ønsker man at udvikle en række besøgscentre i hele Grønland, hvoraf det første er på vej i Ilulissat.

Besøgscentrene skal skabe udvikling og vækst i turismen ved at synliggøre Grønlands mange lokale potentialer og seværdigheder og øge oplevelsesudbuddet i de enkelte regioner.

BARK har gennemført en analyse med konceptbeskrivelse og et projektoplæg til fire nye besøgscentre som grundlag for den fremtidige finansiering og realisering af besøgscentrene.

Fakta
Sted Grønland

Ydelse Foranalyser og projektudvikling

Kunde Selvstyret

Projektperiode 2016

Kontakt Sara Line Bohn
Adm. direktør
sara@b-a-r-k.dk
(+45) 2046 9284

Læs mere om
Foranalyser og projektudvikling