Ti hurtige til Jane Mylenberg, nyt bestyrelsesmedlem i BARK

Du er netop trådt ind i BARKs bestyrelse – hvad tiltrak dig ved opgaven?

BARK arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, kulturarv, byudvikling og samfund. Det er et felt, jeg har været optaget af gennem det meste af mit arbejdsliv. Som administrerende direktør i Arkitektforeningen (2008-2015) oplevede jeg, hvor stor betydning de tidlige strategiske beslutninger har for kvaliteten af vores byer og landskaber. Derfor tiltaler det mig at blive en del af en virksomhed, der er med helt fra begyndelsen, når retningen sættes.

Hvilke erfaringer eller perspektiver håber du særligt at bringe ind i bestyrelsesarbejdet?

Jeg kommer ikke med den dybeste arkitektfaglige viden. Til gengæld kommer jeg med et blik for de samfundsforandringer, som arkitekturen skal lykkes i. Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med strategi, ledelse, kultur, kommunikation og public affairs, og jeg håber at kunne bidrage med perspektiver på, hvordan BARK kan udvikle sin position og gøre sin faglighed endnu mere synlig.

Hvad ser du som BARKs største styrke i dag?

Jeg oplever BARK som en virksomhed med en usædvanlig høj faglig integritet. Der er mange dygtige rådgivere, men BARK virker drevet af et oprigtigt ønske om at skabe steder med kvalitet og betydning – ikke bare at løse en opgave. Det tror jeg bliver en stadig større styrke.

Hvor ser du det største potentiale for BARK i de kommende år?

De store samfundsdagsordener smelter sammen. Klima, biodiversitet, kulturarv, fællesskaber og økonomi kan ikke længere behandles hver for sig. Jeg tror, at virksomheder, der kan forbinde de perspektiver og omsætte dem til konkrete løsninger, kommer til at stå stærkt. Det er et felt, hvor BARK allerede har et godt udgangspunkt.

Hvad glæder du dig mest til ved arbejdet i BARK?

Jeg glæder mig til de strategiske diskussioner. Noget af det mest spændende ved bestyrelsesarbejde er, at man får lov til at løfte blikket og diskutere de langsigtede valg: Hvilke opgaver skal virksomheden sige ja til? Hvilken rolle skal den spille i samfundet? Og hvordan udvikler man en virksomhed uden at miste det, der gør den særlig?

Hvad er kendetegnende for dig, når du arbejder i en bestyrelse?

Jeg stiller mange spørgsmål. Ikke fordi jeg nødvendigvis har svarene, men fordi de gode spørgsmål ofte flytter en diskussion længere end de hurtige løsninger. Jeg tror på nysgerrighed, ordentlighed og på, at en bestyrelse skal udfordre ledelsen – samtidig med, at den giver ledelsen plads til at lede.

Hvornår oplever du, at et projekt, et sted eller en organisation virkelig lykkes?

Når mennesker tager det til sig. Man kan have den bedste strategi eller den smukkeste arkitektur, men først når mennesker føler ejerskab og får lyst til at bruge stedet, ved man, at det er lykkedes. Det er i mødet mellem mennesker og steder, kvaliteten bliver synlig.

Hvilken sag eller problemstilling inden for det byggede miljø, kultur eller stedsudvikling optager dig mest lige nu?

Jeg er optaget af, hvordan de fysiske omgivelser former vores fællesskaber. Vi taler meget om ensomhed, polarisering og demokratisk sammenhængskraft, men alt for sjældent om den rolle, arkitektur og stedsudvikling spiller. De steder, vi bygger, er med til at afgøre, hvordan vi mødes, lever og er sammen. Det perspektiv tror jeg kun bliver vigtigere.

Hvad ved folk typisk ikke om dig ved første møde?

At jeg er uddannet kunsthistoriker. Mange tror, jeg kommer fra kommunikations- eller konsulentbranchen, men mit arbejdsliv begyndte med kunsten. Det præger stadig den måde, jeg ser verden på. Jeg tror grundlæggende på, at kultur, arkitektur og æstetik ikke er luksus – men noget, der former den måde, vi lever sammen på.

Hvis BARK om fem år har haft et virkelig godt år – hvad håber du, vi kan sige om virksomheden?

At BARK er blevet endnu mere toneangivende – ikke bare gennem de projekter, virksomheden har været med til at skabe, men også gennem de ideer og perspektiver, den har bidraget med til udviklingen af vores byer og landskaber. Og at virksomheden er lykkedes med at vokse uden at miste den faglige nysgerrighed og ordentlighed, som gør den til noget særligt.