Tomme butikslokaler kan vise vej til fremtidens byliv

Når butiksvinduerne står tomme, forsvinder både liv og mødesteder fra bymidten. Med publikationen Det Åbne Vindue har BARK Rådgivning undersøgt, hvordan tomme butikslokaler kan få nyt liv som ramme om fællesskaber, aktiviteter og oplevelser – og dermed danne grundlag for et mere levende og inkluderende byliv.

Arkitekt og seniorrådgiver Kira Maria Svankjær deler her sine tanker om, hvordan vi kan gentænke bymidten med afsæt i stueetagens potentiale.

Publikationen Det Åbne Vindue er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Lokale og Anlægsfonden.

Hvad er det, der har ændret sig i bymidterne?

”Handelslivet har forandret sig markant. I dag foregår en stor del på nettet eller i centre uden for bymidten. Det er lidt af et paradoks, for vi handler faktisk mere end nogensinde – vi gør det bare andre steder. Derfor giver det ikke mening at tro, at vi kan få de gamle dage tilbage, hvor slagterbutik, skomager og tøjbutik lå side om side. Bymidten har ikke udspillet sin rolle, men vi har brug for at gentænke den. For selv om bymidten er under forandring, er den stadig vigtig. Den er byens ansigt både udadtil og indadtil. Et sted, vi identificerer os med, og som vi opsøger  – ikke kun for at købe noget, men for at opleve og være sammen. Bymidten er alles sted. Den er et demokratisk frirum og har til alle tider også været en arena for møder og meningsudvekslinger, som vi også lige har set det med kommunalvalgkampen.”

Hvad er idéen bag publikationen Det Åbne Vindue?

“Den er er resultatet af et vidensprojekt, hvor vi har indsamlet viden fra en række eksperter og cases for at blive klogere på, hvilke barrierer der er for, at lukkede butikslokaler kan komme i spil som ramme om fx kultur- og fritidsliv og nye former for fællesskaber. Heldigvis kan vi se, at initiativerne spirer frem mange steder, hvor foreninger, frivillige, bygningsejere og lokale ildsjæle går forrest med idéer, energi og aktiviteter, som ikke ligner det, vi tidligere har forbundet med bymidten. Og samtidig vokser nye former for bymidtesamarbejder frem, som både bidrager til at styrke bylivet og det eksisterende handelsliv.”

Hvad mener du, når du siger, at bymidten skal gentænkes?

”Det handler både om det fysiske, det mentale og det organisatoriske, og så skal vi skabe nogle realistiske fremtidsbilleder. Fysisk skal vi beslutte, hvad de tomme butikslokaler  skal bruges til og måske skrumpe bymidten, så aktiviteter samles i en mindre, men mere levende kerne. Mentalt skal vi turde slippe idealet om handelsbyen som motor – fremtidens bymidte skal drives af kultur, fritid og oplevelser. Og organisatorisk kræver det nye samarbejder og fleksibilitet i den kommunale planlægning. For eksempel ved vi, at placering af velfærdsfunktioner som apotek, lægehus, bibliotek og kultur og idræt bringer besøgende til. Men helt grundlæggende er der også brug for at give slip på de gamle forestillinger om, hvad en bymidte skal kunne og være. Og for at forstå, hvad det egentlig er, vi savner – fællesskab og samlingspunkter.”

Kan du give et konkret eksempel på en by, der er lykkedes med det?

”Et helt konkret eksempel er Karrebæksminde, hvor et tidligere supermarked er blevet til et fitnesscenter med over 700 medlemmer. Det har gjort stedet til et samlingspunkt for byen. Det viser, hvordan aktiviteter som fitness, dans og yoga kan skabe liv på andre tidspunkter end butikshandlen og samtidig styrke fællesskabet.”

Publikationen peger også på stueetagen som afgørende. Hvorfor?

”Vi ved godt, at det ikke her, alle svarene finde. Men tomme stueetager er symbol på en afvikling, og vi kommer ikke til at kunne aktivere det hele. Pointen er, at der vil være brug for færre kvadratmeter butikker i fremtiden, så hvor skal de ligge, og hvad skal der ske med resten? Omvendt kan lokaler i gadeplan med butikker, caféer, værksteder eller fælles aktiviteter skabe et inviterende miljø, hvor folk mødes. Det er her, de små, uformelle møder opstår – et hej til naboen eller en snak med kioskejeren – og de har faktisk målbar betydning for vores livskvalitet. Jo flere grunde folk har til at komme i bymidten, des bedre. Når du alligevel skal til yoga, kan du jo lige handle samtidig.”

Hvilken rolle skal kommunerne spille i den udvikling?

”Kommunerne skal tage rollen som matchmaker – ikke nødvendigvis som styrer, men som samler. De skal skabe rummet for, at ejendomsejere, foreninger og ildsjæle kan mødes og samarbejde. I de byer, hvor det lykkes, fungerer kommunen som den, der kalder til samling, men også giver plads. Mange ildsjæle støder på bureaukratiske barrierer, når de vil skabe nyt liv i tomme lokaler. Her kan kommunen gøre en kæmpe forskel ved at hjælpe dem gennem systemet og gøre reglerne mere gennemskuelige.”

Hvordan kan kommunerne konkret komme i gang?

”Først og fremmest ved at se på planrammerne. Er de fleksible nok til nye funktioner og initiativer? Dernæst ved at invitere flere aktører ind i dialogen om bymidten end de sædvanlige. Kommunerne har ansvaret for planlægningen af vores bymidter. Derfor ærgrer jeg også mig over, at lovkravet om bymidtestrategier blev fjernet – det var en god anledning til at løfte blikket og spørge: Hvor står vi, og hvor vil vi hen? Det kræver en sikker byledelse og samarbejde mellem bymidtens aktører.

Er ansvaret alene kommunernes?

”Nej, slet ikke. Ejendomsejerne har en nøglerolle, fordi de for eksempel kan tilbyde midlertidige huslejenedsættelser eller gå i dialog med nye lejere om tilpasning af deres lejemål. Kultur- og fritidslivet må også tænke nyt og blive bedre til at udnytte eksisterende bygninger i stedet for nybyggeri. Kommunerne skal turde spille en aktiv rolle, invitere flere med om bordet og hjælpe de gode idéer på vej. Det kræver mod og samarbejde, men når det lykkes, er gevinsterne til gengæld til at få øje på: Mere liv i bymidten og dermed et bedre kundegrundlag for de eksisterende butikker. Bygninger, der ikke forfalder, og som dermed kan opretholde deres værdi. Og et bedre samspil mellem fritidslivet og bymidtens brugere.”

Hvis du skal koge det het hele ned – hvad er så det vigtigste budskab?

”At livet i bymidten begynder i stueetagen. Det er dér, vi mødes, taler sammen og føler os som en del af noget. For i sidste ende handler det ikke bare om byrum – men om mennesker, fællesskaber og i sidste ende øget livskvalitet.”

Foto: Luka Hesselberg