Fælleshaver som brobygger i udsatte boligområder – Nye indsigter fra Tingbjergs grønne fællesskaber

Social bæredygtighed kommer ikke automatisk med blandede boligtyper og nye facader. Den kræver, at mennesker mødes på tværs – og finder noget at være fælles om. Vores nye rådgiver Barbara Funch Beck har sammen med Jonathan Salomon undersøgt, hvordan grønne fællesskaber kan fungere som platforme for brobyggende relationer – og hvor det samtidig går galt. Det har de gjort gennem et casestudie af fælleshaverne i det udsatte boligområde Tingbjerg. Tingbjerg er et klassisk eksempel på den danske dagsorden om omdannelse i de almene boligområder.

”I Tingbjerg bliver de almene boliger i øjeblikket suppleret med nye boligtyper – især ejerboliger – med det formål at fremme såkaldt naturlig integration mellem beboergrupper. Men integrationen sker ikke automatisk. Der er behov for sociale og fælles mødesteder for at bygge bro mellem mennesker,” fortæller Barbara Funch Beck

Havearbejde kan bygge bro
Undersøgelsen fra Roskilde Universitet viser, at fælleshaverne i Tingbjerg rummer et særligt potentiale til at blive inkluderende mødesteder i en bydel præget af stor diversitet. For haverne kræver ikke særlige forudsætninger og skaber derfor mulighed for uformelle, praksisbaserede fællesskaber, hvor sociale forskelle og faktorer som køn, alder og etnicitet træder i baggrunden.

”Fælleshaverne kan noget særligt, for når vi arbejder i fællesskab med hænderne i jorden, bliver andre forskelle mindre vigtige. Havearbejdet og udvekslingen af praktisk viden understøtter på den måde relationer på tværs af dem, som bliver en del af haverne. De fysiske plantekasser funegrer som sociale broer ” lyder det fra Barbara Funch Beck.

Foreningen bag fælleshaverne i Tingbjerg vandt da også KAB-Fællesskabets bæredygtighedspris 2024 for at fremme både den klimamæssige og den sociale bæredygtighed i bydelen.

Endnu større potentiale
Skal fælleshaver forløse deres fulde potentiale er det imidlertid vigtigt at tænke over design, organisering og inddragelse i udviklingen af fælleshaverne, viser undersøgelsen fra RUC.

I fælleshaverne i Tingbjerg er der et klart flertal af medlemmer med ikke-vestlig baggrund og almene beboere. Men ser man nærmere på tallene fra 2024 er begge grupper statistisk underrepræsenterede i fælleshaverne relativt til den samlede befolkning i boligområdet.

Den statistisk signifikante underrepræsentation er vigtigt at have for øje, når man planlægger for inklusion, da det kan tegne et billede af, hvilke beboere der har nemmere eller sværere ved at indgå i det grønne fællesskab

”Hvis fælleshaver i almene boligområder skal blive repræsentative og inkluderende mødesteder, er der brug for mere end gode intentioner og grønne plantekasser. Det kræver, at man fra starten lytter til beboernes virkelighed og inddrager deres erfaringer og behov i udviklingen” mener Barbara Funch Beck.

Planlæg med – ikke for
Studiet fra Tingbjerg peger på nødvendigheden af at planlægningensætter kommunikation og inddragelse i højsædet. Forskellige beboeres behov og perspektiver skal bringes i spil helt fra start. Det gælder både fysiske hensyn, som høje plantekasser til ældre, og sociale greb som flersproget information og målrettet rekruttering.

”Kun når alle føler sig set og talt til, kan fælleshaven reelt blive et fælles sted”.

Barbara Funch Beck understreger også, at vi bør tage afsæt i de fællesskaber, der allerede fungerer frem for at starte forfra hver gang.

I Tingbjerg blev én af de mest aktive og succesfulde fælleshaver, der var skabt og drevet af det tidligere gadeplanteam i samarbejde med de boligsociale medarbejdere og beboerne selv, fjernet for at gøre plads til nye rækkehuse. Nye fælleshaver blev etableret som kompensation, men der har været begrænsede ressourcer til at udvikle haverummene.

”En vigtig pointe fra vores undersøgelse er, at vi bør kortlægge, styrke og indarbejde de eksisterende sociale infrastrukturer som for eksempel de beboerdrevne fælleshaver i omdannelsen. Det er afgørende at bygge oven på det, der allerede fungerer,” slår hun fast

Med andre ord: Fælleshaver har stort potentiale som brobyggende mødesteder, men hvis de skal fungere som sociale broer, kræver det kommunikativ planlægning, åben inddragelse og respekt for den lokale virkelighed. Derudover er det en klar anbefaling, at eksisterende fællesskaber og velfungerende mødesteder ikke skal stå i vejen for udviklingen, men være kernen i den.

—

Barbara Funck Beck er uddannet Cand.soc i By & Plan fra Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. I efteråret 2024 udgav hun specilet: Fælleshaverne i Tingbjerg – En undersøgelse af brobyggende social kapital sammen med Jonathan Salamon. Barbara er i dag ansat som rådgiver i BARK, hvor hun hjælper kommuner og fonde med små og store forandringsprojekter i det byggede miljø.