Der skal også være plads til papegøjen

En sårbar ung skal til tre timers samtale sammen med sin familie. En ryger ankommer til en times behandling alene. Et barn kommer gående med sin pædagog og sin papegøje – et servicedyr, der skal give tryghed hele dagen. Scenariet er tænkt, men baseret på virkeligheden. Mødet mellem borgere med forskellige behov, relationer og forudsætninger opstår konstant i dagens velfærdsbyggerier.

Spørgsmålet er, hvilke krav borgernes forskelligheder stiller af krav til de konkrete bygningers fysisk og arkitektur? Dét har de besluttet sig for at undersøge i Roskilde Kommune, da flere funktioner skulle samles på Roskilde Rådhus. 

”Vi arbejder med mennesker hele tiden. Derfor er vi optaget af at lave de rigtige rammer til dem. Det ville være så nemt, hvis vi kun skulle bygge og ombygge til computere og robotter. Men brugerne i vores ejendom, de er mennesker, der fylder og har følelser. Det skal håndteres,” fortæller Sabina Holstein, der er arkitekt og chefkonsulent i Byggeri & Ejendomme, Roskilde Kommune.  

Kvalitative metoder kaster lys over kompleksiteten

Konkret er det enhederne, der arbejder med social-, børne- og ungeområdet, der i fremtiden også skal have adresse på Roskilde Rådhus. Det betyder, at flere af kommunens medarbejdere skal have arbejdsplads på rådhuset, og at bygningen i fremtiden skal huse flere borgerrettede og udadvendte funktioner. Beslutningen stiller nye krav til rådhuset som bygning.

Roskilde Kommunes afdeling for ’Byggeri & Ejendomme’ har derfor rakt ud til vores eksperter i brugerinddragelse med et ønske om at få bedre indblik i hverdagen hos de nye enheder, der skal flytte ind på rådhuset. Og med brugerrejsen som metode har vores sociologer og arkitekter givet kommunen en ny forståelse for de forskellige kommunale kerneopgaver og borgerne, der bruger dem.

”Det mest overraskende er måske kompleksiteten. At det er et mere varieret brugerlandskab, end vi indledningsvis havde troet. Vi har hidtil tænkt rationelt og haft fokus på, hvor mange borgere der er tilknyttet vores tilbud. Men pludselig viser det sig jo, at der også er pårørende, bedsteforældre, forældre og støttepersoner, der kommer dagligt. Og så er der dyrene. Både hunde, hygge-rotter og papegøjer, der skal give tryghed,” siger Anna Højeng, chefkonsulent i Byggeri & Ejendomme, Roskilde Kommune.

Feltstudierne har også givet kommunen en konkret forståelse for, hvilken rolle det fysiske rum spiller for interaktionen mellem borgere og opgaveløsningen. For de fysiske rammer bliver – når de er bedst –brugt aktivt som medspiller til det gode forløb.

”Nogle magter ikke at sidde til et møde hele dagen. De skal lige have en diskret exit, så de kan gå ud og få luft og styr på følelserne, inden de kommer ind igen. Altså, det er hele den her detaljerigdom i brugerrejsen, der giver os en ny og værdifuld forståelse,” fortæller Sabina Holstein, mens Anna Højeng fortsætter:

”Vi fik også med, at kunsten og nogle af møblerne bliver brugt aktivt i tilbuddene, og at det havde meget stor værdi.”

Man får jo svar, som man spørger

Den nye viden om borgerne og deres ledsagere kommer til at kvalificere udviklingen af de fysiske rammer på Roskilde Rådhus. Indsigterne hjælper kommunen med at tage de rette hensyn til medarbejdere, borgerne og den behandling de indgår i. Den kvalitative undersøgelse har ganske enkelt lagt nye og vigtige lag til den eksisterende viden. For som de siger i Byggeri og Ejendomme:

”Man får jo svar, som man spørger. En ingeniør kunne også have bidrage med et perspektiv, baseret på et antal kvadratmeter koblet til antal brugere. Men ved at sende sociologer eller antropologer i felten fik vi et fokus på, hvad der sker i interaktionen og i relationen mellem mennesker, der ankommer og er på stedet. Det er viden, der ikke passer ind i regnearket, men er utrolig vigtig for at forstå målgruppens behov,” understreger Sabina Holstein.  

Vil du vide mere om vores tilgang til brugerinddragelse og kvalitative undersøgelser, så kontakt Marie Louise Hartvig Widding, sociolog og seniorrådgiver i BARK Rådgivning.

Fakta om projektet omkring Roskilde Rådhus

• Omdannelsen af Roskilde Rådhus sker som led i implementeringen af Roskilde Byråds vision fra 2024 ‘Velfærd skaber vi sammen’.
• Formålet er dels at opdatere og fremtidssikre kommunens bygningsmasse, så den understøtter visionen, dels at bidrage til det økonomiske råderum fra 2025.
• ERIK arkitekter har udarbejdet en masterplan for udvikling af rådhuset. Den indeholder bl.a. en bygnings- og organisationsanalyse samt et forslag til et arkitektonisk hovedgreb.
• BARK har kvalificeret masterplanens indledende principper og hovedgreb yderligere gennem et dybdegående feltstudie af fire af kommunens enheder, der står overfor at skulle flytte ind i rådhusbygningen.