Den nye generation taler: Hvad bybørns relation til bynaturen betyder for byens grønne områder

Barndommens erfaringer med natur har betydning langt ind i voksenlivet – og påvirker alt fra trivsel til kreativitet og engagement i miljøet. Børns naturoplevelser er derfor ikke blot et pædagogisk eller socialt anliggende, men også et strategisk spørgsmål for fremtidens byudvikling: For hvilken rolle skal naturen spille i børns hverdagsliv, når vi designer morgendagens byer?

I sit speciale har Katrine Bruun, sociolog og rådgiver i BARK, undersøgt, hvordan 11-13-årige bybørn oplever naturen. Det har hun gjort i samarbejde med sociolog Katrine Stribæk, som også er tidligere studentermedhjælpe i BARK.

Specialet giver en stemme til dem, vi sjældent spørger – børnene selv. Det viser, hvordan børn navigerer mellem byens rammer, sociale relationer og deres egne naturforståelser. Og ikke mindst hvordan børns erfaringer rummer vigtige perspektiver for alle, der arbejder med natur, læring og byudvikling.

Her deler Katrine Bruun ud af sine vigtigste indsigter og giver sine bud på, hvordan vi kan arbejde klogere med natur i byerne.

Hvorfor ville I undersøge børns møder med naturen i netop en urban kontekst?

Katrine Bruun: ”Idéen opstod,  fordi vi kunne se, at mange debatter om natur og børn tager udgangspunkt i fravær. Fravær af ’rigtig natur’, fravær af tid, fravær af kvalitet. Men børn, og mennesker generelt, der vokser op i byen, møder natur hver eneste dag. De gør det bare på andre måder end i de klassiske naturrammer. Så vi var nysgerrige efter at finde ud af, hvad der egentlig gør et møde med naturen betydningsfuldt for børn. Idéen var at undersøge, hvad de selv oplever som meningsfulde møder, og hvordan sociale kontekster – familie, venner, skole – påvirker det møde.”

Hvad fandt I ud af om børns forståelse af ’autentisk’ natur?

Katrine Bruun: ”Som i mange andre steder i vores samfund skelnede børnene stærkt mellem ’rigtig’ natur og ’bynatur’. Skove, strande og ’vild natur’ blev fremhævet som autentisk – steder, hvor de føler sig påvirkede, forbundne og som en del af noget større. Bynatur blev af flere opfattet som konstrueret og mindre ægte.

Men samtidig beskriver børnene små naturoplevelser i hverdagen – en park, et træ, et grønt hjørne – som noget, der giver ro, glæde og værdi. Byens natur bliver dermed nedtonet, samtidig med at det er tydeligt, at den også kan danne ramme om betydningsfulde oplevelser, ofte i det små. Det peger på, at bynaturens potentiale ofte ligger i det nære og sansemæssige, og at planlægningen bør tage det alvorligt.”

I peger på, at sociale relationer er afgørende for børns møder med naturen. Hvordan påvirker familie, venner og skole oplevelsen af natur?

Katrine Bruun: ”Når børn selv får lov til at udforske, lege, være kreative og mærke naturen uden en fastlagt opgave, oplever de mødet som mere meningsfuldt. Og her er familien helt central. Familien giver ofte tid, tryghed og frihed til at gå på opdagelse, og voksne familiemedlemmer kan spille en stor rolle i at facilitere en opdagende og fri tilgang. Omvendt forbinder mange børn skolen med målrettede aktiviteter, faglige krav og sociale koder og normer, som kan stå i vejen for eller overdøve en mere åben og sanselig tilgang. Det betyder ikke, at skolen ikke kan påvirke mødet med naturen, men at rammer, roller og formål påvirker kvaliteten af børns naturmøder langt mere, end mange måske tænker over til hverdag.”

Børn er en helt særlig målgruppe – hvordan er I gået til opgaven med at inddrage dem som informanter?

Katrine Bruun: ”Børn er enormt reflekterede, men det kræver særlig planlægning at interviewe dem. Vi talte med i alt 44 børn på ni skoler, i grupper af fire-fem. Det gav både tryghed og energi, men betød også, at sociale dynamikker indimellem overskyggede samtalen. Der er også metodiske implikationer ved, at man som rådgiver eller specialeskriver ofte er afhængig af lærere, forældre og institutionsrammer. Men samtidig bekræftede vores interviews, hvor stor betydning det har at få børnenes eget perspektiv på og indsigter om eget liv – og at deres perspektiver giver andre måder at forstå naturens betydning på.”

I arbejder med naturforbundethed som analytisk greb. Hvordan kan kommuner og andre bruge begrebet i planlægningen af natur og byudvikling?

Katrine Bruun: ”Naturforbundethed handler om følelsesmæssig tilknytning og om at opleve sig som en del af naturen, uanset om man bor midt i byen eller på landet. Forskningen viser også, at forbundethed ikke udelukkende handler om mængden af tid, man tilbringer i naturen, men om måden, man møder den på. Moments, not minutes.

For planlæggere mener jeg, at det betyder, at vi bør skabe steder, som giver mennesker mulighed for at mærke naturen, ikke bare se på den. Rum med frihed, muligheder for kreativitet og minimal programmering kan være med til at styrke interaktionen med naturen, både for børn og voksne, fordi det inviterer til mere opdagelse.”

Jeres speciale fremhæver et spændende paradoks: Mange ser bynaturen som ’mindre rigtig’, men samtidig som noget værdifuldt. Hvad betyder det for byplanlægningen?

Katrine Bruun: ”Bynatur er ikke bare er et plaster på såret for dem, der ikke kan komme ud af byen. Den har en egen berettigelse. Den skaber værdi i hverdagen, sænker tempoet og gør naturen til en integreret del af det liv, som faktisk leves i byen.

Og vigtigst: Byer er natur. De er et økosystem i sig selv og en del af klodens økosystem, og mennesket er ikke adskilt fra naturen, men vævet ind i den. Hvis vi anerkender det, kan vi måske også gå fra at tænke natur som et alternativ til byen og os selv til at se byen og mennesket som en del af naturen – og på den måde måske lære at passe bedre på den.”

Hvilke anbefalinger giver jeres arbejde til kommuner, planlæggere og praktikere?

Katrine Bruun: ”Den vigtigste anbefaling er nok, at vi skal lære at anerkende bynaturens værdi som noget andet – ikke noget mindre – end den store, vilde natur. Og at vi skal designe steder, hvor mennesker, især børn, kan få muligheden for at møde naturen på deres egne præmisser. Det gør vi ved at give plads til opdagelse og fri leg, også for større børn og voksne. Ved at skabe rum, der ikke er overprogrammerede, men inviterer til sansen, bevægelse og nærvær. Hvor man må udforske, mærke, lytte, klatre, kede sig, opdage og være kreativ. Byens natur skal ikke bare være pæn. Den skal kunne mærkes.”

Foto: Luka Hesselberg

—-

Om specialet:

Specialet ”Bybørns meningsfulde møder med natur: En sociologisk specialeafhandling om resonans og roller”  (jan. 2025) ” bygger på:

• 44 børn interviewet i grupper på ni skoler i København og Frederiksberg
• Semistrukturerede gruppeinterviews
• Metodiske refleksioner om rekruttering, børns kognitive og sociale udvikling, gruppedynamikker og rollespil (Goffman)
• Analytisk fokus på naturforbundethed, resonans, bynaturen og sociale kontekster
• Diskussion af naturbegrebets skalaer og potentialer i arbejdet med naturforbundethed i en bykontekst