Search icon

Kulturbyggeri

Kulturbyggeri

Kulturliv og oplevelsestilbud som f.eks. museer, besøgscentre og kulturhuse spiller en central rolle i udvikling af byer og landdistrikter. Kultur- og oplevelsesinstitutioner skaber liv og stærk lokal identitet og er ofte grundlaget for øget turisme og lokal udvikling.

Udvikling af kulturbyggerier fra første idé til færdigt byggeri er langvarige og omkostningstunge processer, og vores rådgivning er med til fra starten at udvikle et levedygtigt projekt. Vi sikrer den gode proces og dermed også kvaliteten i det færdige kulturbyggeri. Vi rådgiver om udvikling af holdbare og bæredygtige kulturbyggerier gennem:

  • Konceptudvikling
    Vi udvikler og kvalificerer den gode idé om et kulturbyggeri. Vi hjælper med at udarbejde en klar vision og et stærkt koncept for kulturbyggeriet. Og vi skaber stærk lokal opbakning og forankring hos borgere, kommuner og fonde.
  • Feasibility study
    Vi analyserer og udvikler projektets holdbarhed og levedygtighed i forhold til marked og kunder, indhold og aktiviteter, bygning og udstilling, driftsmodel og -organisation, anlægs- og driftsøkonomi, samt finansiering.
  • Projektrealisering
    Vi sikrer, at projektet realiseres og at alle funktioner og behov medtænkes i det færdige byggeri. Vi laver forretningsplanen, formidlingskonceptet og arkitektkonkurrenceprogrammet, og sikrer en glidende overgang mellem projektets forskellige faser.

 

Illustration:
House of Fairy Tales – H. C. Andersen Museum I Odense
Arkitekter: Kengo Kuma & Associates og Cornelius + Vöge Atelier for Arkitektur
Landskab: Masu Planning