BARK_TALK 24/09: Bymidtestrategien – et lovkrav og en mulighed
Det er i dag et lovkrav at lægge en strategi for udviklingen af bymidten i alle byer mellem 4000-12.000 indbyggere. Det skyldes, at bymidter landet over er under stigende pres og står over for en større omstilling. Den småindustri, det håndværk og den handel, som engang sikrede liv og leben i bymidten er i dag flyttet andre steder hen – spørgsmålet er, hvad der skal samle os i stedet? Hvordan bliver vores bymidter relevante i fremtiden? Og hvordan kan bymidtestrategien bruges som katalysator for omstillingen?
Tirsdag den 24. september kl. 8-9, slår vi dørene op i Skoubogade 1 og giver vores bud på bymidtens mulige funktioner i fremtidens bysamfund og bymidtestrategiens vigtige A-B-C.
Samtidig kommer Anders Dam, planlægger i Assens Kommune, og fortæller, hvordan de greb arbejdet med deres bymidtestrategier an i praksis, og hvordan de har været med til at gøre en forskel både politisk og folkeligt i den fynske kommune.
Program
Velkommen
v. Birgitte Svarre, direktør i BARK Rådgivning
Bymidten før og nu
v. Kira Maria Svankjær, seniorrådgiver i BARK Rådgivning
Strategisk Byudvikling i Assens Kommune
v. Anders Dam, Planlægger i Assens Kommune
Ordet er frit
– spørgsmål og debat i plenum faciliteret af Birgitte Svarre
Dørene åbner kl. 7.45 og der er kaffe og croissanter til de morgenfriske. Arrangementet bliver også live streamet.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig, og vi vil bede dig melde afbud i god tid, så en anden kan få gavn af din plads, hvis du bliver forhindret i at deltage.
BARK_TALK 24/9_Strategisk byudvikling
Arkitekt og seniorrådgiver
+45 2231 5973
kira@b-a-r-k.dk