Search icon
Tilbage til projektoversigt

Formidling – Kulturnat hos BL

BARK hjalp BL - Danmarks almene boliger - med at åbne huset for københavnerne i forbindelse med den årlige kulturnat. Alle sanser blev bragt i spil til begivenheden, som blev en fejring af det almene og bød på et overflødighedshorn af koncerter, banko, mad og fællesskab.

BL – Danmarks Almene Boliger er en medlems- og interesseorganisation for ca. 530 danske boligorganisationer. Organisationens hus i Studiestræde i København er en af hovedstadens markante bygninger og er ramme om både BL, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.

Til Kulturnatten i København i 2018 ønskede BL at åbne huset op, som tusindvis passerer hver dag, men få har adgang til. Alle sanser blev bragt i spil til begivenheden, som var en fejring af det almene og bød på et overflødighedshorn af koncerter, banko, mad og fællesskab. På plakaten var dancehall-makkerparret Klumben & Raske penge, countrysangerinden Ester Brohus, musikkollektivet Turning Tables og ungerne fra Brøndby Strand. Også musiker, skribent og madøret Mik Schack og historiker Poul Sverrild lagde vejen forbi og bidrog med fortællinger fra det almene. Fælleskøkkenet i Kollektivhuset i Høje Søborg serverede maden, og på en workshop kunne børn og kreative sjæle bygge deres drømmebolig.

BARK stod for udvikling af koncept, planlægning og afvikling af aftenen, som trak mere end 500 københavnere og turister indenfor i huset hos BL.

Fakta
Sted København

Ydelse Faglig formidling, events og netværk

Kunde BL - Danmarks Almene Boliger

Projektperiode 2018

Kontakt Ida Christoffersen
Historiker og projektchef
ida@b-a-r-k.dk
+45 2426 4271

Læs mere om
Faglig formidling, events og netværk