Projekter

Filtrer
Bygningsarv
Bytransformation
Civilsamfund
Ikke kategoriseret
Kulturbyggeri
Landdistrikter
Publikationer
Alfabetisk
Kronologisk
Vis alle
Icon Linkedin Icon Twitter Icon Facebook Icon Print Icon Mail

Fredensborg – Den Grønne Slotsby

Den Grønne

Slotsby

Fredensborg by skal være en levende, sammenhængende, moderne og grøn slotsby.

Derfor har BARK for Fredensborg Kommune gennemført et åbent inddragelses- og kommunikationsforløb for alle interesserede borgere i byen. Det sker med afsæt i helhedsplanen ’Den Grønne Slotsby’, udarbejdet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.

Inddragelsesprocessen har igennem fire workshops sat fokus på udviklingen af tre delprojekter i bymidten – Kulturhusets udearealer, Langedammen og Jernbanegade. Målet var at få borgernes ønsker til brug, funktioner og indretning af områderne tænkt med ind i den konkrete udformning af delprojekterne. Målet var også at skabe øget ejerskab til og stolthed omkring bymidteprojektet.

Foruden inddragelsesprocessen har BARK også drevet projektets kommunikationsindsats, herunder udarbejdelse af tekst og opslag til hjemmeside og sociale medier, videoproduktion og udstillings- og plakatmateriale.


Sted

Fredensborg

Fokus

Bytransformation

Bytransformation

Fokus

Bytransformation

Bytransformation

Flere flytter til byerne. Det gælder ikke kun de største byer, men også de lokale bycentre. Samtidig oplever nogle provins- og lokalbyer tilbagegang. Ændringer i den måde vi bor, handler, arbejder og er sammen på, stiller nye krav til byernes fysiske miljø, og betyder at en stor del af byudviklingen sker i eksisterende byområder.

Vi har fokus på, hvordan man omstiller og udvikler byer og byområder til nye funktioner. Det kræver en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang, der inddrager stedets samlede potentialer – både det fysiske miljø, de sociale og økonomiske ressourcer og de immaterielle egenskaber. Og det kræver planer og strategier, som ikke er en færdig opskrift med et bestemt endemål, men en strategisk og dynamisk rettesnor for et steds fremtidige udvikling. 

Vi arbejder fra visions- og strateginiveau til konkrete planer:

  • Udviklingsstrategier
    Med udgangspunkt i det enkelte sted, skaber vi udviklingsstrategier som grundlag for fremtidige prioriteringer og som grundlag for udvikling og omstilling af både destinationer, bysamfund, hele kommuner og regioner.
  • Potentiale- og helhedsplaner
    En potentiale- og helhedsplan er en fleksibel, stærkt kommunikeret og mulighedsorienteret plan for et områdes udvikling, hvad enten det drejer sig om den historiske bymidte, forstaden, havneområdet, det funktionsforladte industriområde eller nye bydele der vokser op på bar mark.
  • Byrumsplaner
    Med byrumsplanen udvikler vi præcise og konkrete rammer for hvordan enkelte byrum eller mindre byområder, kan udvikles med udgangspunkt i stedets liv, rum og historier.

Ydelse

Planer og strategier

Planer og strategier

Planer

Og strategier

Planer og strategier

Vi udarbejder planer og strategier med udgangspunkt i det enkelte sted – både for den enkelte by, område og hele kommunen. Vi kortlægger fysiske strukturer, identificerer sociale og økonomiske ressourcer og stedets særlige identitet som grundlag for at pege på muligheder og udfordringer. Vi involverer borgere, erhvervsliv og myndigheder i udvikling af planer og strategier for at sikre, at de også lever videre og bliver ført ud i livet.

Kunde

Fredensborg Kommune

Projektperiode

2017-2018

Kontakt

Louise Work Havelund, seniorrådgiver, louise@b-a-r-k.dk, (+45) 5095 3444

Louise Work Havelund, seniorrådgiver

Louise

Work
Havelund

Seniorrådgiver, etnolog

Louise er ekspert i etnografisk metode og har erfaring med indsamling og analyse af både kvalitative data og kvantitative data.

I BARK har Louise stået i spidsen for en lang række komplekse analyser og udviklingsprojekter, og hun spiller en særlig rolle i BARK, når det gælder tilrettelæggelse og udførelse af kvalitativ brugerresearch.

Mail
Telefon
(+45) 5095 3444
LinkedIn