Search icon
Tilbage til projektoversigt

Kampagnesekretariat for Drøn på skolegården

Et par fodboldmål, nogle hinkeruder og et klatrestativ. Sådan er mange vant til at tænke på skolegården, men hvordan kan dette billede nytænkes, udfordres og udvikles, så skolegården indbyder til mere leg og bevægelse? BARK var sekretariat for kampagnen Drøn på skolegården.

Nytænkende skolegårde skal invitere til mere leg og bevægelse

Stadig flere børn og unge bliver ramt af fedme og har på sigt en større risiko for at udvikle livstilssygdomme som følge af dårlig kost og mangel på motion. De rører sig for lidt i både fritid og skole, og mange når slet ikke op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 60 minutters fysisk aktivitet hver dag. Det påvirker ikke alene børnene og de unges sundhed, men også deres indlæringsevne.

Da børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i skolen, er der basis for at se på, hvordan skolens rammer – og hermed skolegården – kan invitere til leg og bevægelse.

 

Invitation til skoler og kommuner

Kampagnen ’Drøn på skolegården’ var et samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse, samt Syddansk Universitet.
Kampagnen inviterede kommuner og skoler til at byde ind med visioner for, hvordan deres skolegårde kunne genopfindes med fokus på leg og bevægelse.

BARK var sekretariat og håndterede ansøgninger fra de mange skoler, gennemførte udviklingsforløb for de udvalgte projekter og faciliterede samarbejdet mellem kampagnens parter.

Foto: Leif Tuxen/Drøn på skolegården

Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Kræftens Bekæmpelse

Fakta
Sted Danmark

Ydelse Proces og partnerskaber

Kunde Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse

Projektperiode 2012-2018

Kontakt Susanne Abildgaard Rud
Antropolog og seniorrådgiver
susanne@b-a-r-k.dk
+45 2091 7112

Læs mere om
Proces og partnerskaber